WeBible

1 - David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.

2 - Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,

3 - min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!

4 - Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

5 - Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

6 - Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

7 - i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!

8 - Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

9 - Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

10 - Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

11 - baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;

12 - han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

13 - Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.

14 - HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;

15 - han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.

16 - Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.

17 - Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

18 - frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

19 - Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.

20 - Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

21 - HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

22 - thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;

23 - hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.

24 - Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

25 - HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!

26 - Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

27 - du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

28 - De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

29 - Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.

30 - Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

31 - Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

32 - Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

33 - den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

34 - gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,

35 - oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?

36 - Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;

37 - du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

38 - Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

39 - slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.

40 - Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

41 - du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.

42 - De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

43 - Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.

44 - Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

45 - Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:

46 - Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.

47 - HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

48 - den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod

49 - og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

50 - HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

51 - du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«